Nokia 6086 - 12. Tryk og tal

background image

12. Tryk og tal

Tryk og tal (TOT) via mobiltelefonnettet er en tovejsradiotjeneste,
der er tilgængelig over et trådløst GSM/GPRS-netværk
(netværkstjeneste). TOT giver mulighed for direkte talekommunikation.
Tryk på lydstyrketasten for at oprette forbindelse.

Du kan bruge TOT til at føre en samtale med en enkelt person eller med
en gruppe personer, som har kompatible enheder. Når opkaldet er
forbundet, behøver dem, du foretager opkald til, ikke at besvare
opkaldet. Deltagerne bør bekræfte modtagelsen af alle samtaler, når det
er relevant, da det er den eneste måde, hvorpå afsenderen kan vide,
at modtagerne har hørt opkaldet.

Kontakt tjenesteudbyderen, hvis du ønsker oplysninger om
tilgængelighed, priser og oprettelse af abonnement på tjenesten.
Roamingtjenester kan være mere begrænsede end for normale opkald.

Inden du kan bruge TOT-tjenesten, skal du definere de nødvendige
indstillinger til TOT-tjenesten. Se TOT-indstillinger på side 90.

Mens du er tilsluttet til TOT-tjenesten, kan du bruge telefonens
andre funktioner. TOT-tjenesten har ingen forbindelse til traditionel
talekommunikation, og derfor er mange af de tjenester, der er
tilgængelige ved traditionelle taleopkald (f.eks. telefonsvareren),
ikke tilgængelige ved TOT-kommunikation.